Barolo = vinens konge eller kongernes vin. Lavet på druen Nebbiolo og kommer fra det skønne Piemonte i Italien.
Barolo af denne kaliber sætter visse krav til dine gastronomiske valg. Heldigvis er det ikke så svært. Tænk frem for alt protein- og fedtholdige retter. Med et stykke rib-eye på panden, rodfrugter i ovnen, hjemmerørt bearnaise i gryden og Cascina Massara Barolo i glasset, er successen i hus. Selvom vinen i skrivende stund er 100% drikkeklar, kan den gemmes adskillige år endnu og har formentlig flere udviklingsstadier i sig. Hæld vinen på en karaffel 2-3 timer før den skal drikkes og server den ved 17-19 grader.