Hurtig levering Butik & lager i Grindsted Fri fragt over 399,- Vi elsker vin Kundeservice: Tlf. 31329323

Zinfandel St Georges Old Vines Central Coast, Birichino, Californien

Varenr. 05532811435
fra Østjysk Vinforsyning
DKK 299,00

Vinen

Zinfandel og Mourvèdre vinstokkene til denne vin blev oprindeligt plantet i 1922 (upodede) og er blevet passet af familien Besson fra far til søn i nu ca. 90 år. Vinmarken 'Besson' ligger på en skråning i den sydlige del af Santa Cruz Mountains, hvor der er store forskelle mellem dag- og nattemperaturer. Det giver længere modning men til gengæld mere aromatiske og harmoniske vine. Vinstokkene ligger dog 50 m. for lavt til, at den kan bære AVA Santa Cruz Mountains og må derfor nøjes med den mere beskedne betegnelse, AVA Central Coast.Med årgang 2014 har man introduceret Mourvèdre (17%) af samme oprindelse i blandingen, i en årgang, hvor man i øvrigt pga. skimmel og svamp på druerne, var nødt til at efterlade næsten halvdelen af klaserne tilbage under høsten. De druer, man tog ind, var til gengæld utroligt koncentrerede og gav fremragende vine. Efter en total afstikning af druerne foregik gæringen på ståltanke. Vinen blev til sidst modnet på neutrale fade i en relativ kort periode på 9 måneder. Vinen er aftappet uden filtrering.Zinfandel Saint Georges har en intens, blank, rubinrød farve. Både i duften og i smagen finder man aromaer af mørke bær og frugter som kirsebær, brombær og blommer samt mørke krydderier. Vinen slutter sprødt og med en fin harmoni mellem styrke, alkohol og finesse. Man fornemmer fint Mourvèdres koncentrerede frugtsødme.Server den til and, kalv, svinekød eller lam samt til pasta- og risottoretter.

Distriktet

Central Coast strækker sig langs ca. 500 km. kyst fra San Francisco mod nord til Santa Barbara mod syd, i den vestlige del af Californien. Her finder man vinområder som Livermore Valley, Santa Cruz County, Monterey, San Benito, Paso Robles, San Luis Obispo og Santa Barbara. Fælles for dem er Stillehavets kølige indflydelse, som modererer solens hede og giver store temperatursforskelle mellem nat og dag, og dermed mere delikate vine. Oprindeligt grundlagt af franciskaner munke. Vinmarkerne samler i dag nogle af de ældste vinstokke i Californien.

Producenten

Vinfirmaet Birichino blev grundlagt i 2008 af to partnere og vinentusiaster, Alex Krause og John Locke. Ud over at de begge havde arbejdet på Bonny Doon Vineyard i Californien og var blevet stærkt inspirerede af stedets ejer, den berømte vinmager Randall Grahm, havde de også både arbejdet sammen og hver for sig flere steder i Europa, bl.a. i Alsace, Madiran, Minervois, Puglia og Piemonte. Mere end 20 års erfaring med at lave vin under mange forskellige forhold gav dem lyst til at prøve kræfter på deres egen vingård i Santa Cruz, syd for San Francisco, i det område, hvor deres mentor Randall Grahm også holder til.Målet var klart fra starten: At lave vine på druesorter, som man var fortrolige med, at gribe så lidt ind som muligt i processen under vinificeringen med henblik på at lave vine, som med fornøjelse kan drikkes her og nu! Druerne - kilden til det hele - skulle til gengæld være perfekt modne og af høj kvalitet, og hos Birichino kommer de fra ikke mindre end 10 forskellige familieejede vinmarker i bl.a. Central Coast, Monterey og Santa Cruz. Nogle marker er beplantede i slutningen af det 19. årh. eller i begyndelsen af det 20. årh.

Hurtig levering
Butik & lager i Grindsted
Fri fragt over 399,-
Vi elsker vin
Her bruger vi cookies

Kurven er tom

Her bruger vi cookies