Hurtig levering Butik & lager i Grindsted Fri fragt over 399,- Vi elsker vin Kundeservice: Tlf. 31329323

Septembre Edouard Delaunay, Chardonnay, Bourgogne

Varenr. 03606521735
fra Østjysk Vinforsyning
DKK 189,00

Distriktet

I de fleste tilfælde er navnet 'Bourgogne' nok til at tænde julelys i enhver vinelskers øjne, og vinene fra dette enestående østfranske vindistrikt er derfor tilbedte af mange vinentusiaster fra hele verden. Hvis man starter med druesorterne i Bourgogne, virker tingene ret ligetil: Hovedparten af rødvinene laves udelukkende på Pinot Noir, bortset altså fra Beaujolais, hvor Gamay dominerer. For hvidvinenes vedkommende har druen Chardonnay nærmest monopol, men enkelte steder deler den dog pladsen med Aligoté.

Historisk og administrativt set omfatter Bourgogne distrikterne (fra nord til syd) Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og... Beaujolais - selv om de fleste nok betragter de Gamay-baserede rødvine fra den sydligste del af Bourgogne som et kapitel for sig selv.

Producenten

Vinhuset Edouard Delaunay grundlagt i 1893 og med hovedsædet på Château de Charmont i Hautes Côtes de Nuits - ville nok være havnet i glemmebogen, hvis ikke det var for Laurent Delaunay, søn af Jean-Marie Delaunay og 4 generation i vinfamilien. Efter i 1989 at have afsluttet sine ønologi- og handelsstudier, nåede han således at arbejde i et par år med sin far, inden familien måtte sælge deres livsværk. Dengang var han for ung og uerfaren til at overtage firmaet, men drømmen om engang at kunne købe familiens ejendom og firma tilbage blev fastholdt.

Efter i et par år at have arbejdet hos Boisset tog han, sammen med sin hustru Catherine, initiativ til etableringen af vinfirmaet Badet Clément. I 2003 overtog Badet Clément firmaet VDP (Domaines & Vins de Propriété Bourgogne) - et distributionsselskab for vine fra små, selvstændige vinhuse i Bourgogne.

Laurent Delaunay har altid været kendt som en ægte ildsjæl, og i 2017 fik han sin gamle drøm opfyldt, da det lykkedes ham at købe såvel Château de Charmont som retten til firmanavnet Edouard Delaunay tilbage fra Boisset. 125 år efter grundlæggelsen var firmaet Edouard Delaunay således igen tilbage på familiens hænder og Laurent og Catherine kastede sig straks over et kæmpe renoveringsarbejde på den forladte slotsbygning.

I dag er slottets flotte kældre fuldstændig istandsatte og udstyret med den mest moderne teknik. Man har også anskaffet små gærings- og modningstanke/fade for at kunne håndtere de mange små partier af druer, man køber fra det store udvalg af Bourgognes talrige appellationer. Kælderen på slottet kan desuden huse helt op til 500 klassiske Bourgogne-træfade (228 l.). Opskriften for vinene er enkel: Man køber druer fra forskellige store appellationer eller enkelte topvinmarker hos udvalgte drueproducenter, som Laurent via sit store netværk har været vant til at arbejde sammen.

Hurtig levering
Butik & lager i Grindsted
Fri fragt over 399,-
Vi elsker vin
Her bruger vi cookies

Kurven er tom

Her bruger vi cookies