Hurtig levering Butik & lager i Grindsted Fri fragt over 399,- Vi elsker vin Kundeservice: Tlf. 31329323

Clos De Lupe Bourgogne, Lupe-cholet

Varenr. 03601611535
fra Østjysk Vinforsyning
DKK 239,00

Vinen

Clos de Lupé vinens karakter er typisk for Nuits-St.-Georges omend måske lidt kraftigere. Det skyldes bl.a. den høje alder på ejendommens vinstokke (over 40 år i gennemsnittet) på de 1,9 ha. vinmarker bag ved slottet. Vinen nyder særlig stor opmærksomhed under høsten og vinificeringen og behandles som en stor vin. Man plukker f.eks. druerne manuelt og kan således foretage en kritisk sortering af druerne. Gæringen foregår på slottets klassiske store, åbne trækar med indbygget temperaturkontrol, hvor to daglige omrøringer foregår. Efter presningen og en naturlig bundfældning overføres vinen i små træfade (228 l.) i egne kældre, hvor den modner i 16 måneder. Aftapningen foretages uden klaring eller filtrering.Som for mange Côtes-de-Nuits vine, er Clos de Lupés farve i nogle årgange en smule lys, men det skal man ikke lade sig narre af. Duften er meget intens og udvikler sig endnu mere efter et par minutter i glasset. Vinen har en flot struktur og dybde med slottets klassiske Nuits-St.-Georges karakter med nuancer af kirsebærsten, marcipan, vanille og sort peber. Det er en meget helstøbt vin, som samtidig er meget charmerende. Udviklingen runder den yderligere af.Prøv den f.eks. til kødretter med vildt eller lam eller til and med rødvinssauce eller til ikke alt for kraftige oste.

Distriktet

I de fleste tilfælde er navnet 'Bourgogne' nok til at tænde julelys i enhver vinelskers øjne, og vinene fra dette enestående østfranske vindistrikt er derfor tilbedte af mange vinentusiaster fra hele verden. Hvis man starter med druesorterne i Bourgogne, virker tingene ret ligetil: Hovedparten af rødvinene laves udelukkende på Pinot Noir, bortset altså fra Beaujolais, hvor Gamay dominerer. For hvidvinenes vedkommende har druen Chardonnay nærmest monopol, men enkelte steder deler den dog pladsen med Aligoté.

Historisk og administrativt set omfatter Bourgogne distrikterne (fra nord til syd) Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og... Beaujolais - selv om de fleste nok betragter de Gamay-baserede rødvine fra den sydligste del af Bourgogne som et kapitel for sig selv.

Producenten

Slottet Clos de Lupé ligger på den østlige side af hovedvejen RN 74 (D974) i udkanten af byen Nuits-St.-Georges. Produktionen på de 2,5 ha. vinmarker er selvsagt ganske lille, og må tilmed 'nøjes' med den mere ydmyge 'Bourgogne-appellation', men nærheden til de mere berømte marker på den anden side af vejen fornægter sig ikke! Den er en såkaldt 'Monopole', hvilket betyder at hele vinmarken udelukkende tilhører slottet, og den er tilmed muromkranset (deraf tilnavnet 'Clos'). Slottets rummelige og meget smukke kældre med Bourgognes klassiske hvælvinger giver endvidere de bedste betingelser for at vinificere og modne alle vinene fra firmaet.

Hurtig levering
Butik & lager i Grindsted
Fri fragt over 399,-
Vi elsker vin
Her bruger vi cookies

Kurven er tom

Her bruger vi cookies