Hurtig levering Butik & lager i Grindsted Fri fragt over 399,- Vi elsker vin Kundeservice: Tlf. 31329323

Chardonnay 18 Eighty Nine King Valley, Victoria, Brown Brothers

Varenr. 05800621635
fra Østjysk Vinforsyning
DKK 149,00

Vinen

Serien 18 EIGHTY NINE blev skabt i 2014 for at fejre, at der var gået 125 år, siden man producerede den første årgang hos Brown Brothers. Udvalget samler vine lavet på de klassiske druesorter, som siden starten har været rygraden i vingårdens sortiment. Som illustrationer på etiketterne, har man valgt stole, som inviterer til nydelse: Tag en stol, slap af og nyd en bid mad, et glas vin og måske et par historier...Brown Brothers henter druerne til denne Chardonnay fra både det kølige klima på vinmarken Banksdale samt den varmere vinmark Whitlands, begge i King Valley i det nordøstlige Victoria. Druerne fra det kølige klima giver vinen finesse og syre, mens druerne fra de varmere områder tilfører eksotisk frugt og fylde. 70% af druemosten gennemgår gæringen og 8-9 måneders modning på franske egetræsfade (10% nye og resten et år gammel), hvilket tilfører vinen en dejlig vaniljekarakter, mens resten er gæret og modnet på rustfrie ståltanke.Chardonnay fra Brown Brothers har en flot, gyldengrøn farve. I duften finder man nuancer af ferskner, citrus, smør og vanilje. Vinen er meget kompleks med god fedme og frugt men samtidig med en forfriskende sprødhed, som især kommer frem efter lidt tid i glasset.Vinens strukturerede karakter gør, at den sagtens kan anvendes til grillet fisk som for eksempel tun, sværdfisk eller laks - evt. serveret med Beurre Blanc eller Hollandaise-sauce. Den vil ligeledes være velegnet til det eksotiske køkken især til retter med sursød saucer.

Distriktet

Vinstokkene ankom faktisk til Australien allerede få år efter, at James Cook havde opdaget det nye kontinent (1770). På trods af de klimatiske vanskeligheder i starten forsøgte en del bønder at skabe sig en levevej via vinproduktion. I dag er Australien en ren guldgrube, hvad vin angår. Dels er kontinentet så isoleret, at man har kunnet forhindre, at mange af de sygdomme, der rammer europæiske vinstokke, vil brede sig hertil. Dels er klimaet unikt, når man forstår at udnytte det. Den tørre luft forhindrer mange svampesygdomme, noget som kræver mindre sprøjtning, og samtidig er en australsk vinbonde hvert år så godt som sikker på fuldmodne druer.Et af de mest populære distrikter i dag er Victoria, i den sydøstlige del af landet. Her tillader de store forskelle i landskab, jordbund og klima at producere mange forskellige type vine.

Producenten

Brown Brothers' vinmarker ligger i Victoria på grænsen til New South Wales og nær de 'Australske Alper'. Et hav af 'mikroklimaer' giver mulighed for at anvende mange forskellige druer, hvilket jo oftest er til forskel fra de fleste vinområder i Europa. Brown Brothers dyrker ikke mindre end ca. 40 forskellige druesorter. Ca. 60 druesorter indgår dog i den forskning, som man løbende foretager i det berømte vinforsøgscenter 'The Kindergarten Winery'. Den høje kvalitet i vinene fra Brown Brothers er derfor på ingen måde tilfældig!Hos Brown Brothers føler man stor forpligtelse i forhold til at passe på miljøet. Det er et altoverskyggende mål at minimere affaldsproduktionen og sikre en bæredygtighed i alle led, herunder som underskriver af 'The National Packaging Covenant' at sikre, at al emballage er bæredygtig og genanvendelig. I vinmarkerne bruges naturlig gødning, som kommer fra komposterede vindruer, barkflis og græs, og man har tillige etableret et integreret skadedyrsbekæmpelsesprogram, som bl.a. involverer anvendelse af gavnlige insektpopulationer. Der bruges udelukkende naturvenlige kemikalier til insekt- og sygdomsbekæmpelse.

Hurtig levering
Butik & lager i Grindsted
Fri fragt over 399,-
Vi elsker vin
Her bruger vi cookies

Kurven er tom

Her bruger vi cookies