Hurtig levering Butik & lager i Grindsted Fri fragt over 399,- Vi elsker vin Kundeservice: Tlf. 31329323

Cava Brut Rosé Vega Medien, Uveste, Valencia

Varenr. 2079689
fra Østjysk Vinforsyning
DKK 99,00

Vinen

Vega Medien Brut Rosé laves på 100% Garnacha, som hentes på udvalgte nordvendte parceller i det vestlige Requena. Netop nordvendte vinmarker giver druer med den friskhed og aroma, som man helst skal bruge i en 'basisvin' til en mousserende cava. Druerne bliver håndplukket i små kasser for at undgå masning og oxydering under transporten til kælderen. Efter en skånsom knusning og nogle timers kølig skindmaceration, hvor mosten får sin flotte pink farve, lader man en del af mosten løbe naturlig i gæringstankene, uden presning. 'Basisvinen' bliver derefter gæret køligt på ståltanke, og hviler efterfølgende i nogle uger på sit 'lie' (bundfald) - alt dette for at optimere aromaen, finessen og frugten i vinen. Anden gæring fortages på flaske efter 'Méthode Traditionelle' teknikken og varer 18 måneder. Brut Rosé gærer helt ud og er ikke tilsat sukkerlikør (Brut Nature) efter omrøringen, hvorfor cava'en er helt tør (1,1 g./l. restsukker).Cava'en har en flot, pink farve, og boblerne er små, livlige og vedvarende. Duften er meget aromatisk og umiddelbar, med nuancer af ribs, kirsebær og vilde hindbær. Smagen er ligeledes frugtrig og elegant med en sprødhed og renhed, som harmonerer fint med de mere cremede og velouragtige nuancer i eftersmagen. I det hele taget en lækker mousserende rosé, som er lige til at nyde som aperitif men som også - takket være en god fylde og struktur - fint kan serveres til retter med fx skaldyr, fisk eller fjerkræ og kalv i hvide saucer.

Distriktet

Spanien har i de sidste år markeret sig som storproducent af "Cava" vine - mousserende vine, som bliver modnet i "Cava" - det spanske ord for kælder. Det er især Penedès området, som er kendt for dette. Kvaliteten af de mange spanske "Cava" mærker der findes på markedet i Europa, i øvrigt i konkurrence med de italienske, franske og tyske mousserende, varierer meget. Få meget store producenter dominerer markedet med vine, som teknisk set er vellavede, men som ofte mangler karakter og fylde. Derfor bør man interessere sig for nogle af de mindre producenter som prioriterer kvaliteten.Hemmeligheden bag en god Cava er dels kvaliteten af druerne, dels renhed under hele produktionen, samt tid. En god Cava, Crémant eller Champagne kræver nemlig, at naturen får lov til at arbejde langsomt. En hurtig gæring vil nok betyde færre omkostninger, men samtidig en vin med "grove" bobler og uden finesse.

Producenten

Union Vinicola del Este er i dag den mest betydende producent af cava (mousserende) i Valencia. Huset blev først grundlagt i 2007, hvilket forklarer det absolut topmoderne udstyr, som man råder over. Formålet har lige fra starten været at producere cavaer og vine af højeste kvalitet, med druer hentet nær vinhusets hjemsted, Requena. Her, hvor vintraditionen går ca. 2.000 år tilbage, ligger vinmarkerne relativt højt (600-700 m.o.h.) og nyder godt af et klima med store temperaturforskelle mellem dag og nat samt en god afkøling fra Middelhavet - ca. 70 km. væk.Det er perfekte forhold for druer til mousserende vine, hvor man prioriterer aroma, friskhed og finesse. Union Vinicola del Este henter sine druer både på egne vinmarker og hos vindyrkere, som man har et fast samarbejde med. En del af vinmarkerne er i dag dyrket økologisk.

Hurtig levering
Butik & lager i Grindsted
Fri fragt over 399,-
Vi elsker vin
Her bruger vi cookies

Kurven er tom

Her bruger vi cookies